Plakatkonkurrence

Kom med dit bud på en moderne protestplakat under temaet:
Børn i krig og konflikt

Over hele verden bliver børn uskyldige ofre i de voksnes konflikter og krige. Børnene mister deres barndom og muligheden for at lege frit og sorgløst.

argaiv1011

 

Skab opmærksomhed omkring konsekvenserne for børn, der vokser op i lande med krige og konflikter ved at lave dit bud på en moderne protestplakat.

Det er op til dig, hvilket medie du bruger; foto, collage, tegning, maleri, kridtfarver, computeranimation eller andet. Det er også op til dig, om du ønsker at illustrere et budskab med et slogan eller vil lade billedet tale for sig selv.

Bedømmelseskriterier
En uafhængig jury vil vurdere de indkomne forslag ud fra:
- Holder plakatens illustration eller slagord sig inden for temaet?
- Giver plakaten skæve, debatskabende eller nytænkende vinkler på temaet?
- Formidler plakaten et klart budskab?
- Er plakaten et interessant kunstnerisk bud på en moderne protestplakat?


Juryen består af:

Jakob Bue: En fantastisk dygtig plakatkunstner, der bl.a. står bag Cirkus Spectaculum plakaterne og Christianias folkeaktie blandt mange andre ting. Desuden underviser han i grafisk design på Mediehøjskolen. Jakob Bue deltager i juryen som udøvende plakatkunstner, der også engagerer sig samfundsmæssigt med sin kunst.


Dorthe Sigsgaard: er billedvæver, uddannet på Danmarks Design skole (textilafdelingen). Hun har været på studirejser og undervist i USA, Estland, Letland, Litauen og Brasilien. Dorthe Sigsgaard har haft talrige udstillinger i ind- og udland, og har haft både kirke og andre udsmykningsopgaver. Desuden har hun haft mange opgaver som farvekonsulent i forskellige institutioner. Dorthe Sigsgaard indgår i juryen med sin sikre og fine sans for farver og mønstre.


Helena er 17 år gammel og ung uledsaget flygtning fra Afghanistan. Som ny i Danmark har hun været deltager i fotoprojektet Routeless under Dansk Flygtningehjælps ungenetværk. Helena er med i juryen for at repræsentere børn og unge, som er berørt af konflikt og krige.

Özlem Cekic: Folketingsmedlem for SF siden 2007. Özlem har en spændende karriere bag sig: Hun har haft en lang række ordførerposter, arbejdet som studievært, forfatter og er uddannet sygeplejeske.

Deadline og format
Bidraget skal sendes til ftwdanmark@gmail.com Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. senest d. 15. Oktober 2012.
Dit forslag skal afleveres digitalt og skal kunne kopieres op i A2 format.


Præmie
Vinderen af plakatkonkurrencen får 5000 kr og vil blive offentliggjort ved en støttefest i Børneteatret på Christiania torsdag d. 29. november 2012 fra kl 19-02.

De bedste bidrag til konkurrencen vil blive udstillet til støttefesten og plakaten vil blive udloddet på auktion.

Overskuddet fra auktionen går ubeskåret til at finansiere bygningen af en legeplads til et børnehjem på Vestbredden i samarbejde med det Danske Hus i Palæstina og en produktionshøjskole for døve håndværkere.

Follow the Women forbeholder sig ret til frit at bruge plakatbidragene i sit oplysningsarbejde og frit kopiere og sælge plakaterne ved Støttefesten og lignende arrangementer. Indtjening fra plakaterne vil gå ubeskåret til bygning af legepladsen i Palæstina, som beskrevet ovenfor.