FTW Prisen i 2012 går til den palæstinensiske kunstner Larissa Sansour. Prisen overrækkes ved ferniseringen af hendes udstilling Nation Estate på Fotografisk Center den 17. august 2012 kl 17. Alle er velkomne!

Adressen på Fotografisk, Center er Tap E, Carlsberg, Pasteursvej 14, 1. sal, 1799 København V, Denmark www.photography.dk

Læs mere om Larissa Sansour og hendes projekter.

Indstilling af Larissa Sansour:

I år går prisen til kunstneren Larissa Sansour. Larissa Sansour er født i Øst-Jerusalem I 1973 og har bl.a. studeret billedkunst i København, London og New York. I dag bor og arbejder hun i København og London. Hendes projekter forholder sig til den politiske dagligdag i Mellemøsten, og i sit kunstneriske virke, gør hun brug af video, foto, bogformen og internettet.

Sansour har skabt projektet, Nation Estate, der er et science fiction-værk udviklet i kølvandet på Palæstinas ansøgning om FN-medlemskab. I Nation Estate har palæstinenserne fået en selvstændig stat i form af en enkelt skyskraber med plads til hele den palæstinensiske befolkning. For værket var Larissa Sansour nomineret til den prestigefyldte Lacoste Elysée Prize med en hovedpræmie på €25.000, der uddeles af det schweiziske Musée de l’Elysée med tøjmærket Lacoste som sponsor. Men i december 2011 trak Lacoste nomineringen tilbage. Grunden var, at man mente, hendes værk Nation Estate var "for pro-palæstinensisk".

Larissa Sansour har en solo-udstilling På Fotografisk Center, hvor værket Nation Estate bliver hovedværket på udstillingen. Follow the Women ønsker at benytte denne lejlighed til at overrække prisen til Larissa Sansour, da Follow the Women mener, at kunstnere frit har ret til at udtrykke deres holdninger gennem deres kunst, og Larissa Sansour sætter netop focus på konflikten mellem Palæstina og Israel på en anderledes og til dels humoristisk måde.

Billeder fra overrækkelsen på Fotografisk Center
ftwpris2012_1  ftwpris2012_2

Artikler om overrækkelse af FTW prisen til Larissa Sansour
http://arbejderen.dk/artikel/2012-08-21/monument-over-mistet-land
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/16-08-12/dansk-pal-stinensisk-billedkunstner-f-r-ildsj-ls-p