Follow the Women Prisen 2009

FTW-prisen 2009 overrækkes Mahara El-Dajani på turen til oktober.

Indstilling til FTW-prisen 2009

I forbindelse med min rejse til Palæstina her i April,besøgte jeg igen Mahera El-Dajani.

Hun er en fantastisk kvinde. Hun er leder af et børnehjem, som blev stiftet for de børn, som overlevede Deir Yassin massakren.

Mahera er nu 78 år, og bor på børnehjemmet, som nu også er en børnehave og skole.

Her bor forældreløse palæstinensiske børn, og på skolen går der både børn fra børnehjemmet, fattige børn fra Østjerusalem og alm. bemidlede børn fra samme område. (De sidste betaler for at gå der.)

Skolen er privat, og får ingen penge fra det offentlige, og Mahera har brugt rigtig mange år af sit liv på at give disse børn en god opvækst.

Mahera har været meget aktiv indenfor spejderbevægelsen, og var i 50èrne i Danmark, som rep. for de jordanske! pigespejdere. På denn e rejse mødte hun prinsesse Benedikte, hvilket hun ser tilbage på med megen glæde.

For to år siden (mener jeg),da FTW var i Jerusalem, inviterede Mahera gruppen på frokost på skolen, og da jeg fortalte, at jeg kommer sammen med FTW til efteråret, inviterede hun os straks  til et besøg.

Mahera har ikke muligheder for at rejse nogen steder hen, heller ikke på Vestbredden. Hun siger, at der bliver holdt særlig øje med hende, da regeringen mener hun er farlig.

Ligeledes har Mahera ikke mulighed for at få sit eget sted at bo; men bor på børnehjemmet. Som hun selv siger, så er hun nu 78 år, og trænger til ro engang imellem, og til lidt privatliv.!

Alt i alt en fantastisk kvinde, og det ville glæde mig meget, om hun kom i betragtning til FTW-prisen.

Mange hilsener

Hanne.