Dagbog 2007


5. april
 
argaiv1252
Dag 0: optakt til turen

Så sidder vi snart på flyveren til Damaskus dødspændte og fuld af forventning til de næste 2 ugers cykeleventyr.

Vi flyver over Milano og hygger på vejen, hvor vi på skift forkæler hinanden med små medbragte overraskelser.

Første spændingspunkt på turen bliver om Alitalia tillader os at tage en halvanden meter lang tandem gratis med flyet som de har lovet..

I hører mere når vi er velankommet til Aleppo, hvorfra cykelturen starter...
 




 

6. april
Dag 1: Vi forbereder cykelturen og møder de andre ’cyklistinder’

Først fly til Milano, derefter endnu et til Damascus, så bus nordpå til Aleppo og endelig ankommer vi dødtrætte til vores hostel.

Udenfor står nye cykler til en hel hær indpakket i plastik og pap. Ned langs hele hotellets facade hænger kæmpe plakater med billeder af sidste års cyklende heltinder. Danske koordinator Kit er en af dem. Follow the Women logoer på pap, plakater og flag pynter foyeren. Vi føler straks at vi også er en vigtig del af det store fællesskab af kvinder, der cykler for fred i Mellemøsten.

Efter at have pakket ud, samles vi for at udvælge og tilpasse vores cykler til de næste 12 dages ridt. Det tager tid, for os danskere stiller store krav til cyklens formåen. Den libanesiske cykelansvarlige beroliger os dog med, at franskmændene er mere besværlige end os.

Inden aftenens store velkomstmiddag når vi at opleve en livlig langfredagsstemning i Aleppos kristne kvarter, hvor børn og voksne besøger byens 7 kirker.

Til festmiddagen iklæder de fleste cyklister sig t-shirts fra hovedsponsoren Areeba og med Follow the Women logoer på. Det forøger fællesskabsfølelsen og sætter gang i snakken og kontakten mellem kvinderne.

TANDEMENS HISTORIE
Vi tager en 25 år gammel og velholdt tandem med, som vi har købt for et symbolsk beløb af Tåstrup og Omegns Blindesamfund. Den er købt med den tanke, at vi på skift inviterer kvinder fra andre lande til at cykle sammen med én af os.

Til vores store sorg havde Alitalia krøllet bagskærmen og rykket håndbremsen af under flytransporten. Nu hviler tandemen sig stadig uden forhjul og pedaler, og venter på en kærlig teknikkerhånd.
 
 



 

7. april
Dag 2: løbet starter med 34 km op og ned ad bakke

Dagen starter med morgenmad på sengen: en foliebakke med mini-croisant, thebirkes, kage, samt luftigt, lyst flute og brikijuice. OTA-cyklistinderne savner allerede deres havregryn!

Den allerførste etape starter fra hotellet fulgt af politi, busser til trætte cyklister, lastbiler til cyklerne, åben ladvogn med kamerafolk samt en ambulance. Vi kommer godt fra start i stille og roligt tempo, for cykelløbet handler ikke om at komme først, men om at vi med cyklen som fælles tredje snakker sammen, og derved lærer hinandens kulturer at kende.

Vi cykler gennem små byer, hvor mænd og børn allerede står og vinker i vejkanten, og kommer med tilråb. Vi håber de er opmuntrende. De står også klar til at hjælpe, hvis kæden springer af. I en lille by giver mændene endda alle 249 cyklistinder nelliker pakket ind i celufan, mens vi cykler forbi. Kvinderne vælger at blive indendøre, og kigger ud fra vinduer, døre og tage eller fortsætter deres arbejde i marken.

Terrenet er bakket, og mange kvinder står af og trækker cyklen. Vi skal lige i form. Men ned ad bakke glemmer vi anstrengelserne, og nyder udsigten over de syriske landskaber, hvor grønne marker ligger mellem klipperige bakker. Det er en smuk kontrast. Undervejs er der pit stops for ca hver 10. km, hvor vi samler gruppen, og tanker ny energi i form af vand, dadler, rosiner og appelsiner. Alle gennemfører dagens etape på 34 km, pta. enkelte styrt blandt de nye cyklister fra Mellemøsten.

Ved mållinjen danser mænd med sabler til traditionel musik, og sufidansere hvirvler rundt. Det er en festlig modtagelse. Vi er alle sultne, og der er mere end rigeligt af alle de lækre syriske retter med humus, aubergine, persillesalat, fladbrød og kødspecialiteter.

Aftenen slutter for de fleste med shopping i Aloppos Souq (bazar).

TANDEMENS HISTORIE
Tandemen er stadig ikke samlet og repareret og står hvor vi forlod den dagen før. Vi får forhjulet på, men håndbremsen virker stadig ikke da vi starter løbet. Uden håndbremse kræver det klar kommunikation mellem de to cyklister, for cyklen bremser kun op, hvis man træder på fodbremsen samtidig.

Tandemen vækker stor opsigt. Både blandt løbets deltagere og tilskuere langs ruten. Den bliver modtaget med tilråb, klapsalver og nysgerrige blikke. Kameravognen er også begejstrede for tandemen, og vi bliver filmet hele dagen.

Vi cykler på tandemen på skift, så vi alle kan instruere vores gæster på cyklen, som vi inviterer til at cykle på de kommende

Tandemen har den effekt vi havde håbet på, nemlig at skabe mere dialog kvinderne imellem, og at vække positiv opsigt omkring Follow the Women cykelløbet.
 
 



 

8. april
Dag 3: Syriens førstedame cykler i mål på vores tandem

Denne dag bliver turens flotteste, siger mange af mellemøstkvinderne. Vi starter dagen med at køre Syriens smukkeste strækning i tog, mens vi spiser morgenmad og lærer hinanden bedre at kende på kryds og tværs. I 3 timer går snakken, mens vi kører vi gennem tunneler, og over broer gennem det grønne og bakkede landskab.

Turen ender i Lattakia, en moderne by ved Middelhavskysten. Her modtager endnu et orkester os, og skolepiger deler flere nelliker ud. Vi har snart samlet en hel buket. Men vigtigst af alt modtager præsidentens kone os, og cykler med på hele dagens 30 km tur. Det giver endnu større pressedækning og opmærksomhed. Førstedamen støtter helhjertet vores projekt, og man fornemmer på hendes venlige og ligefremme fremtoning, hvorfor hun er så populær blandt syrerne.

Langs ruten står landsbybeboerne igen og smiler og vinker og uddeler hjemmebagte fladbrød til alle cyklisterne. Alle syrerne giver os sådan en varm modtagelse at det bringer tårerne op i øjnene. Vi føler vist alle at denne simple måde at møde hinanden på cyklerne og lokalbefolkningen omkring os, virkeligt nedbryder grænser og fordomme.

Efter dagens løb bliver vi inkvarteret på 4-stjernet hotel med havudsigt og svimmingpool. Altsammen betalt af Areeba. Ikke dårligt!

TANDEMENS HISTORIE
Dette bliver den nok mest begivenhedsrige dag i tandemens 25 år lange liv. Tæt ved målstregen står Lisbeth og venter på præsidentfruen. Hun skal inviteres til en tur på tandemen. Den friske unge dame siger straks ja tak, og Lisbeth drøner afsted med førstedamen bagpå ind over målstregen, hvor kameraerne foreviger dette store øjeblik for det danske cykelhold. Sådan forbedrer vi forholdet mellem Danmark og Syrien efter en Muhammed-krise. Mon Fogh og politikerne kunne gøre det meget bedre? :-)
 
 



 

9. april
Dag 4: Hav tålmodighed i Mellemøsten

Vi venter hele dagen. Og ventetiden haler ind på al den tid vi skulle have brugt på sightseeing og cykling i downtown Beirut. Først venter vi en time på afgang fra hotellet. Så venter vi 3 timer ved den libanesiske grænse fordi grænsevagterne også gør livet besværligt for palæstinenserne. Derefter venter vi en time på, at vi overstår velkomstceremonien, for vi er skrupsultne fordi middagsmaden blev sprunget over. Og så gik den dag.

Men sådan er det bare indimellem i Mellemøsten. Vi kan bare læne os tilbage og acceptere situationen og væbne os med tålmodighed. Og det gør vi ret godt, for Kit har forberedt os på meget ventetid før turens start.

Ventetiden ved grænsen på grund af besværlighederne med palæstinensernes indrejsetilladdelse understreger bare, hvorfor der er brug for at vi cykler for fred i Mellemøsten.

Om aftenen spiser vi lækker Libanesisk mad med udsigt over havet. Middagen udvikler sig til glad dans mellem bordene. Hvis Mellemøstpigerne ikke er så gode til at cykle, så kommer de til gengæld til kort under dansen. Vi forsøger at efterligne deres elegante bevægelser, men bliver enige om at hvis vi holder cykelkurser om morgenen, så skal vi have dansekurser om aftenen.
 
   



 

10. april
Dag 5: Vi cykler langs kysten og gennem Beirut

Morgenen starter med en stor velkomst i Saida (en by udenfor) Beirut. Efter forskellig optræden går løbet igang fra Saida til Beirut, en tur på omkring 40 km. Turen er en stor oplevelse, da vi både kører langs kysten, langs motorvejen og ind gennem Beirut. Det er en prøvelse for hele holdet, men alle kommer sikkert frem til Rafic Hariris brors palads i Beirut, hvor vi får et overdådigt og velserveret eftermiddagsmåltid. Der er vist ingen tvivl om, at det Libanesiske køkken byder på mange spændende smagsoplevelser.

TANDEMENS HISTORIE
Irans seje koordinator, Parvaneh, holder hele dagen tungen lige i munden, og okser, sammen med Stine, op af Beiruts bakker på vores berømte tandem, og kommer i mål, uden nogen slinger valsen. Godt gået for en nybegynder!

Mange libanesere er imod Iran, fordi de støtter Hizbollahs kamp mod den anti-syriske regering. Alligevel sidder Pahvaneh bagpå med et iransk flag om halsen, og viser den anden side af Iran, nemlig størstedelen af befolkningen, der ønsker fred og kompromiser parterne imellem. Halvvejs bliver opmærksomheden og de Libanons negative associationer med hendes flag dog for meget og hun tager det af. Og Danmark og Iran cykler stolt videre, nu kun med et Libanesisk flag, der flagrer foran på cyklen.
 
   



 

11. april
Dag 6: Vi splitter cyklisterne op og tager en festlig afsked med Libanon. Samt et politisk indslag.

Vores nu 200 kvinder store cykelhold splitter i dag op i 3 grupper, der cykler i bjerge, i dal og langs kysten, så vi ser mere af Libanon på de få 3 dage vi har i landet.

Om aftenen spiser vi igen meget fin middag på Beiruts fineste beach resort, ser lysbilleder fra dagens 3 forskellige ture, og tager afsked med de libanesiske organisatorer. Der er heldigvis plads til dans, så vi øver os igen på de mellemøstlige bevægelser til sent på natten.

ET POLITISK INDSLAG
Vores besøg i Beirut åbner for alvor op for politiske diskussioner og trang til at forstå de dybere sammenhænge i denne komplicerede mellemøstkonflikt. For her i Libanon er alle parter involveret bogstaveligt taget på kryds og tværs.

I går valgte det syriske hold så ikke at cykle fordi de mente at de libanesiske sponsorer og myndigheder blev for politiske og anti-syriske. Men realiteten er jo, at vi kun cykler med vores budskab om fred, så længe vi er støttet af sponsorer og regering i landene, der derved bruger Follow the Women til også at komme igennem med deres budskaber. Det er et kompromis, som vi tager, fordi alternativet er, at cyketuren slet ikke kan realiseres.

Follow the Women er en ikke politisk organisation, så det er vigtigt at vi ikke blander politiske statements ind i vores arrangementer, men prøver at møde hinanden gennem personlig dialog. Det går godt mellem øst og vest, men der er ligeså meget brug for at Follow the Women faciliterer mødet mellem f.eks cyklister fra Syrien og Libanon.

TANDEMENS HISTORIE
Ventilen på tandemens baghjul er gået i stykker, så tandemen kom ikke med på den hårde cykeltur i dalen med modvind. Cykelmændene mener at det ikke kan laves. Vi mener nu bare at slangen skal skiftes. Så det tager vi os af i morgen.
 
   



 

12. april
Dag 7: Rygterne går, at iranerne ikke får visum til Jordan.

Vi mødes allesammen i receptionen, og busserne afgår mod Baalbelk kl. 10. Dagen er cykelfri, og det er første dag hvor vi alle er raske. Vi kører nordøst gennem Libanons bjergkæder, der grænser op til havet og Syrien med en smuk dal imellem. Udsigten er overdådig, men der er tydelige spor efter angrebene fra Israel. I Baalbelk ser vi tydeligt at vi befinder os på Hezbollah domæne. Der er Hezbollah flag og billeder af martyrer på samtlige lygtepæle langs vejen. Baalbelk er en by der tidligere blev flittigt besøgt af turister. Her ligger de utrolig velbevarede ruiner efter gigantiske romerske templer, bygget af egyptisk granit over 10 generationer fra år 60 BC til 270 AD.

I løbet af dagen hører vi rygter om, at Iranerne ikke kan få visum til Jordan, hvor vi skal til i morgen – fredag. Følelserne blusser hurtigt op, og de politiske diskussioner breder sig mellem grupperne. Det skuffer ranerne, der først opfatter visaproblemerne som en politisk afvisning. Den jordanske koordinator græder, for hun ønsker inderligt at Follow the Women også spreder det internationale fredsbudskab i hendes hjemland. Hun ringer igen og igen til grænsemyndighederne, der til sidst giver efter. For det viser sig at de jordanske myndigheder ikke afviser iranerne, men at det kræver mere end de normale to uger at behandle en iransk visaansøgning til det proamerikanske jordanske kongerige. Mange omfavner hinanden, og græder af lettelse, For Follow the Women cykler kun sålænge det lykkes os at holde balancen på cyklerne som en apolitisk organisation, og så længe landene accepterer os som dette, og lader hele gruppen cykle sammen pta. politiske komplicationer landene imellem.

Senere på aftenen krydser vi grænsen til Syrien, hvor hovedsponsoren Areeba igen modtager os på et stort hotel med en lækker middag. Vi bader i poolen og sover ud efter 3 spændende dage i Beirut.

I morgen kører vi til Jordan, og inddrager derved endnu et land til matricen af mellemøstlige politiske relationer i en storkonflikt, der bliver mere og mere kompliceret jo flere lande vi besøger og forskellige folk vi snakker med.
 
   



 

13. april
Dag 8: Vi krydser grænsen til Jordan - også iranerne.

Dette bliver et kort blogindlæg. For vi bruger næsten hele dagen i bussen. Resten af dagen bruger vi ved den jordanske grænse, mens vi venter på at grænserkontrollørerne slikker 250 visumfrimærker ind i vores pas. Vi begynder at blivr lidt matte efter 3 dage af cyklerne, og ser frem til igen at få vind i håret, når vi i morgen skal cykle 45 km.

Vi bliver indlogeret på at primitivt hostel på en lille bakke uden for Amman. Halvdelen af os sover på madrasser på gangene, så lejrskolestemningen breder sig. Det er faktisk ret hyggeligt, og vi vænner os hurtigt fra hotellernes luxus.

Efter aftensmaden holder vi en lille konference, hvor vi i landegrupperne diskuterer spørgsmålet ”what does peace mean to you”. Vores svar bliver en cirkel af peace -> conflict -> dialog -> peace osv. Ordet respekt står centralt i midten.

Derefter splitter vi ud i grupper på tværs af landene, og snakker om vores forventninger inden Follow the Women og om hvordan vi synes cykelløbet skal udvikles og fobedres.
 
   



 

14. april
Dag 9: Vi cykler til Mt Nebo

Vi traekker igen i cykeltoejet og koerer 40 km til Mt Nebo. Det er en god cykeltur, der ikke adskiller sig meget fra de andre. Saa som alle de andre dage, snakker vi allesammen livligt undervejs, for det er sidste dag, hvor vi alle cykler sammen. Inden vi krydser graensen til Palaestina i morgen siger vi nemlig farvel til kvinderne fra Iran, Jordan, Algeriet, Syrien og Libanon.

Om aftenen tager vi afsked med hinanden. Englaenderne underholder med flerstemmig improviseret koroptraeden og iranerne har forberedt et sjovt lille dukketeater. Detta, der startede FTW i 2004, holdt sagde ogsaa et par ord om fremtiden for FTW, der evt. Bliver til en international NGO.
 
   



 

15. april
Dag 10: Israelerne lader os vente ved graensen

Vi tager tidligt afsked med de andre, for vi forventer lang ventetid ved den israelske graense.

Vi cykler til graensen for vi kan ikke faa den syriske cykellastbil med til den israelske graense. Vi foeler os allesammen lidt spaendte paa hvad der venter os i Mellemoestkonfliktorkanens oeje.

Israelerne lader os vente. 4 timer venter vi paa at israelerne tjekker vores pas, og interviewer de vestlige cyklister, der har roedder i Mellemostlige lande. Endelig kommer vi allesammen igennem og cykler videre ind til den palaestinensisk kontrollerede Vestbred. Hvor vi indkvarteres paa luksushotel i Jericho.

Efter en lidt for sen og tiltraengt middag moeder vi lokale kvinder fra Jericho og omegn. Representanter fra kvindeorganisationer holder taler, og alle cyklisterne faar sig en snak, og bliver klogere paa situationen i Palestina.
 
   



 

16. april
Dag 11: Vi maler paa muren og cykler til Bethlehem

I dag gaar det for alvor op for os hvilke vilkaar israelerne byder Palaestinenserne, da vi staar overfor den uhyggelige betonmur, som afskaerer palestinenserne fra frit at besoege familier i israelsk kontrollorede omraader, heriblandt Jerusalem. Virkeligheden er rystende, og meget svaer at begribe, ogsaa selvom muren rejser sig solid og betongraa lige foran os.

Vi cykler langs Israelernes Berlin mur, og stopper i naerheden af Abu Dies Universitetet. Her finder vi pensler og maling frem, og maler billeder og budskaber i kuloerte farver. Englaenderne maler et stort Follow the Women logo fra en stige.

Vi besoeget Abi Dies University, og cykler derefter til Bethlehem, hvor vi igen modtages af orkester, dansere og taler. Talerne og dansen fortsaetter i et lokalt forsamlingshus, hvor vi bliver resten af aftenen, og snakker med flere kvinder og leger med lokale boern. Vi hoerer historier om hvordan muren sender boern ud paa timelange omveje for at komme til skole, og om hvordan kvinder foeder ved israelernes checkpoints, fordi de ikke paa forhaand har faaet en godkendelse til at komme igennem til de Israelske hospitaler. 35 nyfoedte boern er doede ved checkpoint foedsler siden muren blev bygget.

Efter aftensmiddagen er vi alle enormt traette efter dagens moede med en ubehagelig mur og virkelighed.
 
   



 

17. april
Dag 12: Vi cykler fra Palestina ind i Jerusalem

Der er kun 20 km fra Bethlehem til Jerusalems centrum. Turen tager kun et par timer, og vi cykler hele vejen. Forskellen mellem det fattige Palæstina og det rige Israel er så stor, at vi alle føler det, som er vi fløjet hen over flere kontinenter, og er landet i en helt anden verden. Men det er vi ikke. Palæstina er lige ovre på den anden side af den mur, der holder palæstinenserne ude fra den hellige by, og holder dem fanget i en situation, der efterhånden synes håbløs. Israelernes venter tilsyneladende blot på at de giver op og flytter væk.

I Jerusalem bliver vi modtaget af den ungsdomspolitiske organisation YMY, der arbejder for at Palæstinenserne skal få deres eget land efter de gældende grænser før krigen mod Israel i 1967. Det er der ifølge dem mange israelere der bakker op omkring.

Vi får en guided tour rundt i Jerusalems gamle bydel, og ser grædemuren og den forgyldte moske. Midt i centrum af den hellige by, ser vi en jødisk skoleklasse med lange slangekrøller, sort tøj og kalotter. Det i sig selv er ganske normalt, men ned ad ryggen på den ortodokse jøde, der følger klassen, dingler et langt maskingevær. Vores guide er målløs og mener der er optræk til ’noget’.

Efter rundturen får vi igen en lækker traditionel middag – denne gang ikke med kylling – og vi bliver underholdt af et børnekor, der vist ikke synger uskyldige børnesange. Derefter er der film, men de fleste fra vores danske hold vælger at være resten af gruppen utro og tager i stedet på shopping. Inden vi hopper på busserne, der tager os gennem de israelske checkpoints inden lukketiden kl 20, når vi at være med til en demonstration, til minde om de mange palæstinensiske fanger, der sidder i israelske fængsler. Koner og børn sidder med billeder af deres savnede familiemedlemmer, og vi får alle lys, og synger sange.
 
   



 

18. april
Dag 13: Vi krydser 3 graenser paa en dag og tager afsked med Follow the Women

Først krydser vi israelernes checkpoint mellem Vestbredden og Israel. Efter lang tids venten får vi endelig tilladelse til også at forlade Israel, men på cykler, for cykellastbilen må ikke køre med til den jordanske grænse. Så vi får turens allersidste cykeltur, gennem dette ucharmerende ingenmandsland. Ved den jordanske grænse venter Jawad, ejeren af Beirut by Bike hvorfra vi lejer vores cykler. Vi bytter cykler for vores efterladte bagage og fortsætter busturen mod den syriske grænse. Her ankommer vi hen ad aftenen, og passerer uden problemer og med tid til at handle toldfrit. Vi ankommer sent til Damascus, hvor Anne venter os for at følge os til vores hostel. Dagen slutter med en lækker fiskeret og toldfri rødvin. Vi sover vist alle godt den nat!
 
   



 

19. april
Dag 14: Vi shopper i Damascus og giver et foredrag paa det danske institut

Vi giver os god tid til at komme ud af sengen og nyder morgenmaden, der bliver serveret i den overdækkede gård lige uden for vores dør. Lækkert ikke at skulle skynde sig ud på cykelture eller overvældende møder med Mellemøstkonfliktens virkelighed. Dagen står kun på shopping i Damascus Souq. Vi får brugt alle vores penge på tørklæder og krydderier.

Anne har arrangeret et foredrag på det danske institut i Damascus, hvor hun arbejder, om vores oplevelser. Malene og Sonia arbejder effektivt, og får sat alle vores mange indtryk og billeder ind i en god struktur, der beskuer turen ud fra tre niveauer: personligt, organisationen, og globalt. Bagefter er der gang i debatten og enkelte af de kvindelige tilhørerer viser stor interesse for at deltage i 2008.