follow the women logo
 

Forside

Formål

Aktiviteter

Tur til mellemøsten 2007

Turen til mellemøsten 2005

Program 2005

Dagbog 2005

Deltagere 2005

Sponsorer 2005

Presse 2005

Bliv medlem

Links

 

 


Sidst opdateret 18-03-2007

Copyright©  Follow The Women - Denmark 2006-2007

 

 

Turen til Mellemøsten 2005

I april 2004 cyklede over 250 kvinder fra 23 forskellige lande over 250 kilometer gennem Libanon, Syrien og Jordan.
I 2005 deltog for første gang et dansk hold på otte kvinder i alderen 26 til 40 år.
I April 2007 afvikles løbet næste gang og der vil vi igen stille et dansk hold der sammen med andre kvinder skal cykle for fred og forståelse i Mellemøsten.

Se nogle af vores billeder fra turen her.

Follow The Women Danmark ønsker med deres deltagelse at øge opmærksomheden i Danmark omkring kvindernes situation og det fortsatte daglige liv i konfliktområdet. Vi stiller os neutrale i konflikten, og ønsker udelukkende at skabe opmærksomhed på de humanitære aspekter.

Det er vigtigt for os at der er et dansk hold tilstede ved Follow The Women, og herved vise vores solidaritet. Ligeledes giver vores deltagelse os mulighed for at sætte fokus på mellemøsten, kvinders vilkår og konflikten, ud fra et andet perspektiv end det gængse som medierne anvender.

Danmark er det tredje land i verden, hvor kvinder opnåede stemmeret. Vi lever i et demokrati, og ligestilling mellem kønnene er vigtig for vores nationale selvforståelse. Det er som bekendt ikke tilfældet i hele verden. Follow the Women er en alternativ og fredelig måde at skabe international opmærksomhed omkring kvinders vilkår i Mellemøsten, konflikterne i regionen og dens konsekvenser for de lokale indbyggere. Vi ønsker med vores deltagelse at fremme støtte til fred og retfærdighed, samt skabe større forståelse for mellemøstlige forhold.
Follow the Women er den platform, hvor kvinder på tværs af grænser og kulturer kan udveksle erfaringer og samlet skabe en stemme, der bliver hørt. Danmark bør være en del af denne internationale røst. 

Du kan læse mere om Follow The Women på den internationale hjemmeside www.followthewomen.com

Vil du i kontakt med Follow the Women - Denmark så skriv til followthewomen@gmail.com

 

Bestil eller hør et foredrag om Follow The Women 2005. Klik her for information om foredrag.
 
 
Bliv medlem af Follow The Women - Denmark. Læs mere hvordan.