FTW Danmark på alternativ studietur i Palæstina i påsken 2012

I foråret 2012 var 17 danske kvinder fra FTW i Palæstina. Vores cykeltur med FTW International i 2011 blev aflyst grundet de politiske forhold i regionen, - men vi var en god og godt sammenarbejdet gruppe og vi ville af sted, så vi arrangerede selv en tur.

argaiv1445

Vi tilbragte de første 2 dage i Jerusalem, - dels som turister for at lande og få lidt duft og indtryk af denne meget sammensatte by, - dels besøgte vi et palæstinensisk hospital i Øst-Jerusalem og deltog i den ugentlige Women in Black demonstration.

Turens hovedformål var 7 dage på AIC-camp. Alternative Information Center holder til uden for Betlehem og arrangerer politiske seminarer om forholdene for palæstinenserne på Vestbredden og i Israel. Først et oplæg om en problematik, og så ud og besøge de lokale palæstinensere der er berørt af det.

Vi har blandt andet besøgt landsbyer der er splittet af Muren, flygtningelejre på Vestbredden og i Jerusalem, beduiner der bliver fordrevet fra deres områder, Jordandalen som er én stor ”drivhus-bosættelse”, Hebron hvor palæstinenserne lever under apartheidlignende forhold, palæstinensere bosat i Israel, og folk der har mistet deres jorde og huse til bosættere - herunder er Israel ved at overtage Øst-Jerusalem bid for bid. Vi har talt med folk fra kvindeorganisationer, støtteorganisationer for flygtninge og fængslede, lokale ildsjæle, israelske militærnægtere – og mange mange flere.

En fuldstændig intens, berigende og bevægende uge!!

Vi havde arrangeret en vandretur i det nordlige Palæstina som afslutning på turen. 2 dage hvor vi i ro og mag kunne fordøje alle indtryk sammen og nyde naturen. Det blev dog to meget strabadserende dage, - stegende hede og store stigninger i terrænet havde nær drænet de sidste rester af energi ud af os. Men en ualmindelig sød familie ventede os med dejlig mad og stor gæstfrihed og overnatning – og naturen var ubeskrivelig smuk!

En uforglemmelig tur der ikke kan undgå at få konsekvenser for éns syn på verden.

Helle Jonassen

 

 

annes billeder 117

De 17 danske deltagere på turen og vores italienske guide fra AIC

 

palstina 112

Muren er ved at splitte landsbyen Al Walaje uden for Betlehem, og Israelerne er ved at omdanne landsbyens marker til naturpark for bosættere

 

palstina 113

Sheena – lokal kvinde fra landsbyen Al Walaje fortæller om forholdene i landsbyen

 

palstina 377

Udsigten til Muren fra en flygtningelejr i Betlehem. Det lille hus bag Muren tilhører en palæstinensisk familie som nu er afskåret fra at være en del af deres sædvanlige nabolag og børnene skal på flere timers omvej for at komme i skole

 

palstina 461

Gade i Hebron: Palæstinensere kan gå på den smalle side af hegnet og Israelere kan gå og køre på den brede side.