|
Bestil et foredrag
I oktober 2009
cyklede 18 danske kvinder gennem Libanon, Syrien, Jordan og Palæstina sammen
med 200 kvinder fra hele verden for fred. Det blev en tur, der bød
på store strabadser - både fysisk og psykisk - og endnu større
oplevelser. Dem vil vi gerne dele og kommer gerne ud på skoler,
højskoler, biblioteker, arbejdspladser etc. og holder foredrag.
Hvert foredrag kan
skræddersys efter ønske, men du kan blandt andet høre om:
-
Hvordan det var at rejse som dansker i
kølvandet på karikaturkrisen i en region, hvor de religiøse
spændinger sidder udenpå tøjet.
-
Hvad der sker, når 250 kvinder cykler
gennem Jordan, hvor kvinder på gaden i sig selv er et særsyn – og
en kvinde på cykel totalt utænkeligt.
-
Hvordan det var at gå rundt i Beiruts
gader med tanks på hvert gadehjørne - og hvor borgerkrigen
flammede op dagen efter vi krydsede grænsen til nabolandet.
-
Hvordan det var at overnatte hos en
palæstinensisk familie, der hver dag mærker krigens konsekvenser i
baghaven.
-
Kontrasten, når man er på besøg i en
palæstinensisk flygtningelejr og til pindemadder på det syriske
præsidentpalads - alt sammen i løbet af en eftermiddag.
-
Mødet med Vestbreddens tidligere mest
eftersøgte mand.
-
Hvad den syriske diktatorfrue svarede,
da vi spurgte hende om, hvordan hun havde mødt sin mand.
Du kan bestille et foredrag ved at kontakte Christina Haulrich Klausen på christina_klausen@hotmail.com
eller tlf: 61 69 22 67.
Ud over foredragsholdernes transport er foredraget gratis.
Vi modtager dog gerne donationer
(500 – 5000 kr.) til støtte for Follow the Women’s arbejde.
|