FOLLOW THE WOMEN DENMARK PRISEN 2017

Follow The Women prisen gives hvert år til en person, en gruppe eller et projekt, som gør en forskel og en særlig indsats for sine medmennesker gennem dialog og omtank.

I år gives prisen til SOUAD TAHA.

Souad er en ildsjæl. Kom som flygtning til Danmark i 1982, og har gjort et meget stort arbejde for at integrere sig og sin familie. I forbindelse med ankomsten af arabisktalende syriske flygtninge til Egedal Kommune, har Souad været fantastisk. Hun er bindeleddet mellem flygtningene, os frivillige og kommunen. Hun ved nøjagtig, hvad der skal til, da hun har prøvet det på egen krop. Hver gang der er en helligdag eller mærkedag, stiller Souad op med et arrangement, så alle kan få forklaret og fejre det i fællesskab. Er der problemer eller misforståelser imellem de nyankomne og danskerne, er Souad en gave for os alle og mægler og skaber forståelse.

Tillykke med prisen og held og lykke med dine mange aktiviteter.